Vi elsker bålhygge med vores familie, venner og naboer. Mange har den opfattelse, at bål og åben ild, kun er noget man gør i de varme måneder eller derop til. Et flot bålfad kan du bruge hele året, og er også ideelt til udendørs hygge morgen, middag og aften.
Et ildsted er meget populært, og mange mennesker er helt fascineret af det. Der sker noget i os mennesker, der bringer det indre “urmenneske” frem i os. Det korte er, at vi er vilde med bål, og der er ikke noget bedre når det brænder rigtigt og rent.
Hvordan starter man et bål?
Det er slet ikke så svært, som du måske går rundt og tror. Før det lykkes at starte et bål op, kræver det kun 4 elementer, der arbejder sammen.
- Træ
- Ild
- Varme
- Ilt
Der er sikkert flere måder, du bruge til optænding af bål, men disse 4 er “the basic” og mest simple og sikre metoder.
Sådan kommer du i gang
Som det første skal du anskaffe enten en lighter eller ildstål. Herefter skal du skaffe tørt træ, og det skal vitterligt være 100% tørt! Ellers kommer du til at kæmpe i lang tid, og det bliver stort set umuligt at få ild i træet, og du når at blive helt udmattet og frustreret.
Det næste skridt på vej til et succesrigt bål, er ting til optænding. Disse ting kan være alt fra avispapir, små grene, tørre kviste, optændingsblokke eller tynde træstykker. Det er helt op til dig selv, hvad du foretrækker og hvad du kan anskaffe.
Må man tænde et bål i haven?
Det korte svar er ja, men du skal alligevel være opmærksom at et bål meget hurtigt kan komme ud af kontrol, hvis der ikke holdes opsyn med bålet. Hvis der er børn tilstede, så overlad aldrig ansvaret til dem. Det er altid bedst at lade en voksen styre den opgave.
Gode huskeregler med åben ild
- Find en bedre dag, hvis det blæser alt for meget
- Hav altid en spand vand klar ved siden af
- Lad aldrig et bål stå tændt uden opsyn
- Hold god afstand fra bygninger og let antændelige ting
- Brug kun helt tørt træ, eller andre optændings midler
- Du må ikke brænde haveaffald
- Sikre dig at bålet er slukket efter brug